Fiskerejser

Fiskerejser med NORSKER

Email Udskriv PDF

Tag med ud på fisketur og oplev fluefiskeri i fantastiske omgivelser og særlige miljøer. På de følgende sider, kan du læse lidt om vores oplevelser som har givet os inspiration og erfaring med fisketure med fluestangen.

Vi har prøvet meget spændende fiskeri og vi kan helt sikker inspirere dig til din næste fisketur uden for Danmarks grænser. Vi vil løbende udvide vores rejsesektion med nye spændende oplevelser rundt om i verden, så husk at holde dig opdateret!

Besøg vores nye site NorskerFlyfishing.com og lad dig inspirere af vores aktuelle fisketure og tilmeld dig!

Fiskerejser til Grønland

Email Udskriv PDF

Har man først besøgt denne fantastiske ø, går naturen og menneskene i blodet på en. Når solen står ned over Is fjorden på Grønland, er man vidne til noget af det smukkeste syn en fisker kan opleve. At fjordene i perioder kan være fyldt med fjeldørreder, torsk, uvak m.m, gør det bestemt ikke mindre interessant.

Smukke vandreture, sejlads i Is fjord længere mod nord, ture til is kalotten ved Sdr. Strømfjord m.m.. Hvis du hører til den gruppe fiskere, hvor naturoplevelse er et vigtigt element i dine fiskeoplevelser, så må du opleve dette storslåede land!

Fluefiskerens primære mål, er den havgående fjeldørred som kan være talrig i Sydgrønland, men skal man have store fisk på over 2 kilo, må man indstille sig på, at tage til Vestgrønland med mindre man har lokale kontakter. Der findes stadig elve som leverer havgående fjeldørreder op til 5-6 kg! Det er næsten ubeskriveligt stærke fisk, som sætter grejet og fiskeren på svære udfordringer!

     
 

 
 

Wild Fishing in Ireland

Email Udskriv PDF

Fluefiskeri efter ørred og laks har altid været Irlands adelsmærke. Nogle af de destinationer som NORSKER har udvalgt, har således mere end 200 års tradition for lakse og ørredfiskeri. Det er altid fascinerende at være på lokaliteter, hvor man som gæstende fisker fornemmer historiens vingesus, samt stadigt blive begejstret over fiskeriet i de smukke irske naturscenerier.


Laks
Irland byder på ægte "Wild Fishing", ja Irland har faktisk nogle af Europas bedste lakserevirer med River Blackwater samt River Moy som de absolut store vandsystemer med fangster på 6 - 8.000 laks pr. elv. Men Irland er meget mere end disse to "legender", her er masser af floder og "Spate Rivers", der ligger i ubeskrivelig smuk natur med vidunderlige pools som perler på en snor.


Ørred
Ørredfiskeriet er meget billigt i Irland både søfiskeri på de store kalk/limsten søer, samt i de strømmende vande. Peter Norsker har igennem en årrække fisket på Lough Corrib på det traditionsrige majfluefiskeri med flue og dapping. Fiskeri med egen båd, ghilie (guide) og frokost koster ca. 850 kr. Den udgift kan man dele i to fiskere pr. båd, det er bare 425 kr.! En guide i Skandinavien koster 1.500 - 1.800 kr. til sammenligning. Irland byder også på fine strømvande med godt imitationsfluefiskeri bl.a. i Sydirlands smukke kalk og limstensstrømme som kun koster en brøkdel af de engelske "Purist" fluevande.


Gedde, hav og kystflue
Irland har et godt geddefluefiskeri som primært er udviklet af hollændere/tyskere - flere huse/pensionater specialiserer sig på dette fiskeri. Peter Norsker har også mødt Skipperen som har rekorden for blåhaj på Flue! Vi vil snart oploade mere information om specimenfluefiskeri efter blåhaj og lubber på Vestirlands kyst. Flere steder kan man fiske traditionelt kystfluefiskeri efter stimer af havørreder bl.a. ved Ballyshanon langs bredderne til River Ernes udløb i havet.

Læs mere om de irske fiskevande og de varme rare mennesker som forvalter fiskeriet.

     
 

 
 

Fluefiskeri i verdensklasse

Email Udskriv PDF

Kamchatcka ligger på den modsatte side af Beringstrædet overfor Alaska. Foruden stillehavslaks findes der flere forskellige stammer af fjeldørred, vild naturlig regnbueørred, Steelhead samt stalling. Kamchatcka halvøen er mere end 1500 km lang med uberørte områder med store vilde bestande af bjørn (10.000) og masser af uudforskede fiskevande.

NORSKER vil på de kommende sider beskrive fiskeriet på flere af elvene og fortælle om det specielle fluefiskeri, samt fortælle lidt om vores egne oplevelser på kamchactka.

Naturen på Kamchatka er helt uden sammenligning, man kan roligt betegne de varme dage i september på Opala River, som nogle af de højdepunkter i en fluefiskers liv, hvor fiskeri og naturoplevelse gå op i en højere enhed!

Man skal ruste sig med tålmodighed for at komme ud i uberørt natur. Først flyver man til Moskva og overnatter, for så næste morgen at tage flyet 8-9 timer nonstop mod Petropavlovsk. Herfra går det atter afsted med en stor MI-8 helikopter i ca. en times tid før man når drømmevandet.

     
 
 
 
 
 

Laksefiskeri på Kola Halvøen

Email Udskriv PDF

Peter Norsker har fisket på elvene Umba, Varzuga og Pana igennem en periode på 11 år. Han var med på det første organiserede hold af danske fiskere efter murens fald.  Peter har rejst til Kola med tog/fly/bil og har prøvet et righoldigt udvalgt af Fiske Camps, som han har besøgt med helikoptere, jeeps - ja sågar en kampvogn!

Du vil kunne læse mere om hans oplevelser samt få inspiration til fiskeriet i Europas sidste ægte laksevande. Endnu ligger mange af de russiske elve uberørte hen med en stor opgang af ægte vildlaks. Heroppe kan man stadig opleve drømmedage med mere end 10 fluefangede laks!
 
Hæng med ud på fisketur og læs om vores oplevelser med fiskeriet som primært foregår med flydeline med lette tohånds laksefluestænger samt enhåndsstænger klasse 7 – 9. Vores oplevelser stammer mest fra det sydlige Kola, hvor elvene løber i Hvidehavet. Her finder du det mest vejrstabile fiskeri på Kola. Da man næsten altid flyver i helikopter pga. at der ikke findes veje ude ved elvene, skal man pakke grej og alt sit udstyr til en samlet vægt af 20 kg + håndbagage. Det er i sig selv den første udfordring til Kola fiskeriet!

     
 

 
 

Side 1 ud af 6

 
 
 
 

Produkter

left direction
right direction
Phantom 9´ AFTM 6- 2 delt
  En lettere havørredstang til forårsfiskeri på lavt vand, Fiskeri efter mindre havørreder i s...
Signature 7´6 AFTM 5 – 4 delt
En ægte allrounder til det lette fiskeri, handy længde til åen og perfekt at have med på turen...
Traveller 9 AFTM 7 - 4 delt ” Explorer ”
En perfekt allround stang til alt fiskeri med udvalgte liner som WF og Teeny f.eks. 130. Grønland...
Traveller 9 AFTM 9 – 3 delt ”Blue Explorer”
Fisker du laks med enhånds fluestang? Ja, så er denne skabt til dig. Inkluder Steelhead, Bones m...
Salmon 12 AFTM 8 – 3 delt
Denne stang er ikke kun en af de letteste tohåndsstænger på markedet. Den sætterOgså ny stand...
Phantom 10 AFTM 7 – 3 delt
Klassisk opbygget med Hopkins og Holloway fittings på øjer, Amerikansk saltvandshjulholder i gun...