Karlstrup sø - fluefiskeri i særklasse

Email Udskriv PDF

Igennem 20 år har Karlstrup Sø fungeret som oase for Storkøbenhavnske fluefiskere. Fiskevandet er drevet af fiskeklubben "Regnbuen" som har selv har stået for udviklingen af fiskeriet, der startede som forsøgsfiskeri med regnbueørreder. De slog overordentligt godt til i den 61.200 m2 store sø, der er opstået efter kalkgravning. Vandet er kildevæld af rent grundvand og dette kombineret med kalkindholdet, gør søen helt speciel for seriøse fluefiskere. Sigtbarheden i søen kan være helt fantastisk og der er en fornuftig insektudvikling i søen.


Fiskearter
Der findes forskellige ørredtyper i søen med regnbueørreden som hovedbestanddel i de årlige udsætninger. Foreningen "Regnbuen" udsætter endvidere øjenæg af bækørred ud i den lille kunstigt anlagte bæk, som forbinder den store sø med den lille pumpe sø. Derfor har Karlstrup sø næsten sine egne bækørreder. Hertil bliver der lejlighedsvis udsat 1 og 2 års bækørred yngel ud hvoraf en god del forvandler sig til smukke blanke sø ørreder, der grådigt gør indhug i skalle og regnløje yngelen i søen. Der bliver også suppleret med bækørreder i størrelsen 0,5 – 1,2 kg. Søen har også en del sølvørreder/Rødding hybrider i størrelsen 0,5 til 4–5 kg.


Fiskeriet
Fiskeriet foregår med flue, gerne med nedfilede modhager, så man lettere kan genudsætte ørreder som ikke skal hjemtages. Ofte skal man finde ørreden dybere særligt om sommeren, hvor søens vand opvarmes. På lune sommeraftner kan man opleve sky ringende ørreder, som ofte mæsker sig i søens store antal myggepupper i vandfilmen. Da vandet er klart, stiller det store krav til fluefiskeren mht. til tynde forfang og små fluer, samt håndelag for beherskede tilslag. Bækørrederne fange oftest i marts/april hvor man bør genudsætte dem, samt i juli og september. Bækørrederne er top trimmede i september, men når de små krebs i juli kommer frem ved søens kanter ved aftenstid, er chancen for kapitale bækørreder absolut til stede.

 
 
 
 

Produkter

left direction
right direction
Phantom 9´ AFTM 6- 2 delt
  En lettere havørredstang til forårsfiskeri på lavt vand, Fiskeri efter mindre havørreder i s...
Signature 7´6 AFTM 5 – 4 delt
En ægte allrounder til det lette fiskeri, handy længde til åen og perfekt at have med på turen...
Traveller 9 AFTM 7 - 4 delt ” Explorer ”
En perfekt allround stang til alt fiskeri med udvalgte liner som WF og Teeny f.eks. 130. Grønland...
Traveller 9 AFTM 9 – 3 delt ”Blue Explorer”
Fisker du laks med enhånds fluestang? Ja, så er denne skabt til dig. Inkluder Steelhead, Bones m...
Salmon 12 AFTM 8 – 3 delt
Denne stang er ikke kun en af de letteste tohåndsstænger på markedet. Den sætterOgså ny stand...
Phantom 10 AFTM 7 – 3 delt
Klassisk opbygget med Hopkins og Holloway fittings på øjer, Amerikansk saltvandshjulholder i gun...